2007-05-21

Frem repræsentantskabsmøde 2007

Referat af møde d. 26/4 2007 kl. 19

1. Steen Hansen valgt som dirigent, Niels Bjerre som referent.

2. Beretning af forkvinden, Hanne Nimskov (vedlagt). Blev suppleret af
  • Jens Peter Müller, der fortalte om nye lysanlæg, anskaffet og opsat af NoName. De vil gerne give instruktion i opsætning og betjening af anlæget.
  • Steen fortalte om at El-anlæget er opgraderet for en pris af ca. 12.000, så strømsvigt under koncerter forhåbentlig undgås.
  • Steen om besøg af kommunens kultur-udvalg. Foreningerne skal bidrage med oplysninger og konkrete ønsker til huset - senest 1. maj.
  • Der har været problemer med at huset ikke altid har været afleveret i ordentlig tilstand, så "efterkommerne" er blevet tvunget til at starte med rydde op. Der er blevet strammet op, og Steen mente at det er blevet meget bedre den seneste tid.
3. Regnskab for 2005 og 2006 blev uddelt, og det seneste regnskab blev gået igennem.
  • Telefonforbrug 6159 er dyrt. Det skyldes formentlig et gammelt ADSL-abonnement, men bestyrelsen bør analysere det aktuelle forbrug.

  • Regnskaberne for 2005 og 2006 blev godkent.
4. Lejeafgifter og kontingent.
  • Filmfremvisning er tidligere sat til kr. 100, fordi Cassiopeias eksistens var truet. Det er ikke længere tilfældet. Derfor sættes prisen op til kr. 150. Prisliste vedlagt.
5. Ingen indkomne forslag

6. Bestyrelsen:
  • Ikke på valg: Niels Holm og Lis Gilbertsson
  • Niels Bjerre (genvalgt), Olav Johannesen (genvalgt), Fie Keldkjær (nyvalgt)
  • Suppleanter Steen Hansen, Hanne Nimskov.
7. Revisorer
  • Steen Hansen og Jens Peter Müller
  • Suppleanter: Trolle
8. Evt.
  • Niels Holm rejste problemet med film-lærredet, der skal tilses af reparatør ovrefra. Der er også behov for at få lavet en tromle fræset med rille, der styrer wire.
  • Helle: Cassiopeia har et problem fred-lørd d. 4-5 maj. hvor der er NoKids, fred. og koncert lørdag. NoKids blev opfordret til at være fleksible, så der kan være film fredag eftermiddag. Endnu ingen afklaring.
  • Jens Peter opfordrede (igen) til at bestyrelsen jævnligt indkalder til møde mellem FREM's brugergrupper. Der var almindelig enighed om at afholde et brugergruppe-møde her i foråret hvor vi bl.a. kan diskutere ønsker til kommunen.
  • Helle opfordrede til at FREM-kalender udskrives månedligt og hænges op i FREM som orientering.
  • Helle opfordrede bestyrelsen til at udbrede kendskabet til hvordan man stabler et arrangement på benene - god ide!
  • Müller oplyste at der åbner et musik-mødelokale i Salsen i Årsdale. Der er house-warming lørdag.
  • Nøgler i nye dør skal udskiftes.
  • Enighed og at FREM ikke udlejer selskabslokaler og IKKE udlåner inventar til private.

Ingen kommentarer: